Behandlinger med eget plasma

Særligt gavnligt for områder med sart hud, som f.eks. under øjnene.

Om metoden

Behandling med eget plasma er en avanceret medicinsk behandling, der udnytter kroppens egne naturlige ressourcer — nemlig blodplader og fibrin — for at accelerere helingsprocesser og stimulere dannelsen af nyt væv.

Behandlingen starter med en simpel blodprøve fra patienten. Blodet centrifugeres for at separere dets forskellige komponenter. Det isolerede plasma er rigt på blodplader, vækstfaktorer og fibrin, hvilket hjælper med at fremskynde helingsprocessen og regenerer nyt væv.

Behandlinger med eget plasma er udbredt inden for tandlæge- og mundkirurgi, hvor de hjælper med sårheling efter tandekstraktioner eller forbereder kæbeknoglen til implantater. De er også effektive i behandlingen af sportsskader, kosmetiske indgreb, hårtab og inden for ortopædisk kirurgi.

En af de væsentligste fordele ved behandlingen er dens sikkerhed. Da behandlingen bruger patientens eget blod, er risikoen for allergiske reaktioner eller afvisning nærmest ikke-eksisterende. Dertil kommer en række andre fordele. Helingstiden er hurtigere, der regenereres nyt væv, risikoen for infektion reduceres og ar dannelse minimeres.

Inden for kosmetiske behandlinger er behandlingen særligt gavnligt for områder med sart hud, som f.eks. under øjnene. Her kan traditionelle fillers være mindre effektive, og andre behandlingsmetoder kan være for invasive. Behandling med eget plasma bidrager til tydelig reduktion af rynker og lysner huden, så den fremstår mere ungdommelig. Det kan endda mindske mørke rander under øjnene og stramme op på slap hud.

Black_Logoelement

Gratis konsultation hos vores læge

Hårbehandling med eget plasma

Hvad er hårbehandling med eget plasma?

Hårbehandling med eget plasma er en koncentreret blanding af blodplader, fibrin og vækstfaktorer, som alle spiller en vigtig rolle i stimuleringen af ny hårvækst. Behandlingen begynder med en simpel blodprøve. Dette blod centrifugeres for at isolere blodpladerne, hvorefter det resulterende plasma-serum injiceres eller appliceres direkte på hovedbunden og i håret. Behandlingen hjælper med at stimulere hårvækst, forbedre hårets tekstur og styrke håret.

Hårbehandlingen er ideel for personer, der oplever udfordringer som hårtab — uanset om det er hormonelt, stressrelateret, eller følger et traume eller en sygdom. Det er også en fremragende mulighed for dem, der simpelthen ønsker at forbedre deres hårs generelle kvalitet.

Det er vigtigt at forstå, at optimal effekt ofte kræver flere behandlingssessioner. Resultaterne kan variere, afhængig af individets hårtype og tilstand. Derfor anbefales det at booke en konsultation med vores specialister for at diskutere dine specifikke behov og forventede resultater.